Sidebar

Digitale Reklamestandere? Nej tak!

Københavns Kommune har besluttet at give tilladelse til at opsætte 8 dobbeltsidige digitale reklamestandere på Strøget og Kongens Nytorv. KBH K – Commerce & Culture, interesseorganisationen for de erhvervsdrivende i Indre By er uforstående over, at der ikke har været foretaget en officiel høring inden, at Borgerrepræsentationen tog beslutning.

Strøget, Købmagergade og Kongens Nytorv skal holdes fri for digitale reklamestandere – på samme måde som gågaderne friholdes for byrumsinventar som eksempelvis cykelstativer. I en tid hvor Kommunen gør meget for at forskønne København med mange gode initiativer, virker beslutningen som et kæmpe tilbageslag for både æstetikken, fremkommeligheden og etikken. Samtidig er det et tilbageslag for dialogen med det lokale erhvervsliv at placere digitale reklamestandere klods op af byens fastboende forretninger. Sådan lyder holdningen fra KBH K – Commerce & Culture, de erhvervsdrivendes interesseorganisation i Københavns Indre By.

Reklamer hører til i en storby

En høne bøjet i neon, plakater og reklamer hører til i en storby. Men der er en voksende interesse for at reklamere i det københavnske byrum. Byrummet er presset og grænsen er nået i Indre By! Når forretningerne på Strøget ikke må have skilte stående af hensyn til fremkommelighed og æstetik, hvordan kan Københavns Kommune så give tilladelse til at opsætte store digitale reklamestandere på Strøget og Kongens Nytorv? Noget må trække, når Kommunen går stik imod de Strøgregulativer, de selv har dikteret, og som Kommunen til hverdag bruger som rettesnor overfor det fastboende erhvervsliv på Strøget og Købmagergade.

Èn ting er sikkert – Københavns Kommune modtager en klækkelig indtjening på såkaldte koncessionsafgifter i forbindelse med reklamestanderne. Man kan blot håbe, at koncessionsafgifterne kommer Indre By til glæde.

Et spørgsmål om æstetik, fremkommelighed og etik

Æstetisk er de kommercielle reklamesøjler hverken er til gavn for Strøgets forskønnelse eller byens fastboende erhvervsliv.

Hovedstrøgene døjer i forvejen med en overflod af mobile salgsvogne, gøglere, cykeltaxier, levende reklameskilte og gademusikanter. Hvis Kommunen fastholder, at der skal placeres digitale reklamestandere på Strøget og på Kongens Nytorv, må noget andet fjernes – fx stadepladser og arealer for gadegøgl. Strøget er fyldt op!

Fremkommeligheden gavnes heller ikke. Der er tale om store standere på 265 x 130 cm, der bliver placeret midt på Danmarks mest attraktive gågader. I bedste fald står standerne bare i vejen for fodgængere og vareleveringer. I værste fald bliver reklamestanderne et nyt sted, hvor man kan parkere sin cykel og endnu en vedligeholdelsesudgift som ingen ved hvem skal tilfalde. Erfaring fortæller, at standerne bliver et oplagt lærred for graffiti og andre former for hærværk. Københavns Kommune har tidligere indgået vedligeholdelsesaftaler med eksempelvis DONG om vedligehold af elskabe. Elskabene i byen er dog – trods vedligeholdelsesaftale – ofte skæmmet af graffiti og klistermærker i lange perioder uden synlige tegn på udbedring.

Hvordan placeringer af standerne på Strøget og Kongens Nytorv, nogle af Indre Bys mest befærdede arealer, tager hensyn til tilgængeligheden, er svært at forstå. Ikke alene vil standerne influere fremkommeligheden, men også dominerer gadebilledet visuelt. Tilmed er digitale reklamestandere i strid med kommunens egne visioner om en forskønnelse af Strøget.

Dialog og samarbejde med erhvervslivet – ja tak

Etisk er der også noget galt med disse standere, for der er ingen grænser for hvad der må reklameres for (så længe det overholder loven). Det vil sige, at flere erhvervsdrivende skal konkurrere med digitale reklamer for omegnscentrene og konkurrerende produkter klods op af ens facade.

Det er helt uhørt, at erhvervslivet først bliver inviteret til pseudo “høring” efter at Københavns Kommune har truffet afgørelse om at give tilladelse til opsætning af digitale reklamestandere på Strøget. Hvis man som kommune i andre sammenhænge ønsker samarbejder og investeringer fra erhvervslivet i byen, kræver det respekt den anden vej rundt.