Sidebar

Julehilsen fra Lokalpolitiet

Indre Bys cykelpatrulje har fået opdateret udstyret

Det kører for det cyklende politi i Indre By. Nu har cykelpatruljen fået nye cykler med nye farver. Lokalpolitiets gamle cykler var efter mange tusinde kilometers cykling klar til udskiftning. I den forbindelse har Lokalpolitiet evalueret det gamle udstyr, og hvilke krav, der var brug for til de nye cykler.

Nye farver – Større synlighed
Det første krav til det nye udstyr var større synlighed. Derfor har Lokalpolitiets nye cykler selvlysende gule striber på stel, sadel og fælge. Samtidig har politiet fået nye cykelhjelme er i samme gule farve. Desuden har cyklerne fået større hjul, som gør Lokalpolitiets færden rundt i det urbane liv mere sikkert.

Det er Lokalpolitiets forventning, at den større synlighed også vil virke mere tryghedskabende for både forretningsdrivende, handlende og beboere.

Med ønsket om en glædelig jul og et godt nytår.

Med venlig hilsen

Lokalpolitiet Indre By

Kontakt
Lokalpolitiet Indre By og cykelpatruljen kan kontaktes på vagttelefon tlf.: 72 58 82 89 i tidsrummet 08:00 – 23.00. Svares der ikke på telefonen kan der lægges besked. Desuden kan du følge politiet på Twitter på @dinbetjentcity.