Sidebar

Kulturnatten for restauratører

Siden 1993 har vi fejret Kulturnatten i København. Dagen og aftenen fejres altid fredag i uge 41 – samme dag som folkeskoler mv. går på efterårsferie – i år er det fredag den 14. oktober.

KBH K anbefaler ikke udvidede åbningstider på Kulturnatten for detailhandlere og øvrige erhverv på Kulturnatten. Medmindre, at du laver aktiviteter ifm. Kulturnattens officielle program. 

Kulturnat for restauranter, cafeer og barer

KBH K har i samarbejde med Foreningen Kulturnatten skabt et koncept for byens restaurationer, cafeer og barer. Kulturnatten vil i år oprette en fane på den officielle kulturnatten-hjemmeside, hvor de vil informere om, hvilke spisesteder, der tilbyder særlige menuer og tilbud mv. til Kulturpas-holdere. I 2015 havde kulturnatten.dk 236.000 unikke brugere og solgte mere end 87.000 Kulturpas.

Derudover udsender Kulturnatten jævnligt nyhedsbreve til mere end 3.500 abonnenter. I Kulturnattens nyhedsbrev for oktober får alle madtilbud under Kulturnatten synlighed, mens der skabes opmærksom på madtilbud på Kulturnattens Facebook side, der har 26.000 følgere.

Sådan bliver du en del af Kulturnatten

Driver du restauration, café eller bar, og ønsker at lave en særlig Kulturpasmenu, give særlig rabat til gæster med Kulturpas mv., så send en mail med information om tilbud samt billedmateriale til info@kcc.dk.

Vi samler informationer om tilbud samt billedmateriale som bruges på Kulturnattens online kanaler. KBH K kan ikke garantere, at specifikke tilbud fremhæves på Kulturnattens Facebook side.

Dit tilbud skal være forbeholdt indehavere af Kulturpas, og ikke være tilgængeligt for andre gæster på dagen. Det er din opgave at tjekke, at gæster er i besiddelse af et Kulturpas således, at de kan modtage din rabat/tilbud.

Vi skal bruge:

/ Virksomhedsnavn, adresse, hjemmeside og kontaktperson
/ 2-3 linjer om dit tilbud (inkl. evt. start- og sluttidspunkt)
/ 3 high res fotos (300 dpi i A4 format – både vertikalt og horisontalt)

Sidste chance for at byde ind med aktiviteter og tilbud er fredag den 16. september. 

Det er gratis for restauranter, cafeer og barer (som er medlem af KBH K), at byde ind med aktiviteter og tilbud til Kulturnatten.

Foto: Nicolai Perjesi