Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Fastelavn

03/03

Fastelavn

Fastelavn er en fest, der på den nordlige halvkugle ligger på grænsen mellem vinter og forår. Antikkens romere fejrede det sejrende forår og de gamle egyptere at Nilen gik over sin bredder og livets og årets cyklus begyndte forfra. At klæde sig ud og slå til søren har alle dage været en del af livet og til fastelavn blev muligheden ekstra stor, idet masker og udklædninger slettede de sociale skel. Bonden kunne sidde ved samme bord som greven – eller ligge i samme seng. Løssluppenhed var en stor del af fastelavnstiden, der virkede som en ventil i en hverdag præget af strenge regler og hårdt arbejde. Fastelavn og karnevaler generelt var kun for voksne. Det er først i nyere tid, at fastelavn er blevet børnenes fest. Ordet fastelavn stammer fra det plattyske Fastelovend eller Fastnacht, der betyder aftenen før fasten.

Fastelavn hænger sammen med den faste, der fulgte efter. En faste som praktiseres i næsten alle kristne trosretninger (protestanter er som hovedregel undtaget). Under faste må man ikke spise kød og i nogle tilfælde heller ikke fisk. Fasten varede 40 dage fra askeonsdag til påske, (idet søndage ikke tælles med). Fastelavnssøndag falder derfor 49 dage før påskesøndag.

Tidligere tiders fastelavnsfester kunne udarte sig. På Amager rev man halsen af en ophængt gås og slog katten af tønden, en levende kat.

Det har været en udbredt folketro, at en by kunne slippe for pest, hvis en sort kat blev slået ihjel. Derfor har katte levet livet farligt i hele Europa ved fastelavn. Den skulle i tønden, fordi den var månens listige, hellige dyr, der skulle ofres inden lysere tider. Franskmændene smed levende katte ind i sankthansbålet, mens tyskerne smed dem i det bål, de brændte ved påsketid. Eller også kastedes de ud fra et kirketårn.

I Danmark kom den sorte kat i en tønde, hvor den blev mishandlet, mens tønden blev slået i stykker. Når tønden endeligt blev slået i stykker, kunne børnene så prygle den tummelumske kat ihjel med kæppe og kviste. Tøndeslagningen stammer fra gamle dødsritualer: Potter blev knust, for at den døde ikke skulle gå igen. Men den dag i dag slår man katten af tønden, dog uden en levende kat i tønden, men gerne med et billede af en kat udenpå.

I dag er det skik at kåre en kattekonge i forbindelse med tøndeslagningen. Der er dog meget forskelligt rundt omkring i landet og fra bydel til bydel, hvordan man bliver kattekonge. Desuden bliver der oftest også kåret en kattedronning. Reglerne er forvirrende forskellige for, hvem der bliver dronning eller konge.

Der er en krone til den, der slår bunden ud af tønden (hvorved der falder en masse slik ud), og en anden krone til den, der slår den sidste stav ned. Der er uenighed om, hvad der er vigtigst, og det er ikke klart, hvad der giver kattekongetitlen. Der er muligvis flertal for, at den, der slår det sidste bræt ned, bliver kattekonge.

Desuden er der andre variationer, der lader den, der slår det første bræt løs, bliver konge/dronning, og her er det så typisk det sidste bræt (første/sidste) der udløser den anden krone.

Detaljer

Dato:
03/03
Begivenhed Tags: