Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Folkefest på Christianshavn (fejring af 400-året)

17/08/2018 - 19/08/2018

Folkefest på hele Christianshavn med aktiviteter, musik, mad, boder etc. med fokus på Christianhavns mangfoldige kultur.
Følgende initiativer er sat i værk i relation til jubilæet:

  • Jubilæumsbog om Christianshavns 400 års jubilæum
  • Kunstbog med motiver fra Christianshavn
  • Særligt fokus på Christianshavn i årbogen ”Historiske Meddelelser om København”

I hele Torvegades længde bliver der opsat langborde og telte med streetfood og andre kulinariske oplevelser. Butikkerne laver gadesalg, og der etableres et stort marked på vejen fra Volden til Christmas Møllers Plads. Fra Torvet udgår en lang række aktiviteter, som involverer de fleste institutioner og steder på hele Christianshavn. Aktiviteterne bliver for alle aldre i forskellige sværhedsgrader til fods, på cykel, til vands og i løb – med eller uden opgaver og konkurrencer. Aktiviteterne viser en åben by, som byder alle indenfor på Christianshavns mangfoldige institutioner, foreninger og virksomheder. Samtidig vil det også styrke sammenhængskraften mellem de forskellige områder på Christianshavn.

Kulminationen af en lang række aktiviteter hele året bliver i en stort anlagt festweekend. Støtten fra Nordea-Fonden giver Christianshavns lokalhistoriske forenings jubilæumsudvalg mulighed for at koordinere de mange oplevelser, som i årets løb skabes af frivillige, kunst- og kulturinstitutioner, foreninger, kunstnere, historikere, skole, institutioner og mange andre, som allerede nu er i gang med at forberede et brag af en jubilæumsfejring og sætte Christianshavn i bevægelse. Flere gode historier, kunstværker, steder og aktiviteter vil blive åbnet op, når bydelen sætter sig selv i spil og i august inviterer til særlige christianshavnske oplevelser fra fortid og nutid.

Læs mere her.

Detaljer

Start:
17/08/2018
Slut:
19/08/2018