Indlæser Begivenheder

« All Begivenheder

Luciadag

13/12

Lucia kommer af det latinske lux, der betyder lys. Sankta Lucia var en italiensk helgeninde, som led martyrdøden og har helgendag den 13. december, som ifølge den Julianske kalender i det 14. århundrede var årets korteste dag, i dag er det dog den 21. december, som er årets korteste dag.

Traditionen med Luciaoptog er relativt ny og stammer fra 1928, hvor en svensk avis kårede Stockholms Lucia. I dag har hver eneste svenske by sin egen Lucia, som findes lang tid før 13. december. Alle Luciaerne deltager nemlig i konkurrencen om at blive hele Sveriges Lucia. En titel, der ikke kun betyder, at man skal køre i kortege til Skansen i Stockholm, men også at den heldige skal en pr-tur til Italien og Siracusa, hvor den oprindelige Lucia kom fra. Svenskerne har dog fejret Lucia-natten, eller Lusse-natten, som de kalder den, siden 16-1700-tallet. Det gælder især i den vestlige del af landet, hvor traditionen byder, at gårdens unge piger vækker alle med kaffe og de specielle Lussekatter, som er safransboller, i den kulsorte, tidlige morgenstund.

Detaljer

Dato:
13/12