Sidebar

Der er mere liv i København

Vi savner alle den daglige gang i Københavns gader – enkelte af jer har dog på imponerende vis holdt butikken åben gennem første fase af krisen. Men en gåtur gennem byen byder på efterhånden flere og flere åbne forretninger og det er glædeligt at se, at der for første gang i lidt over 5 uger endelig kommer lidt liv til byen igen!

Vi skrev i sidste uge at flere butikker har valgt at genåbne og i denne uge er mange nye kommet til. Bl.a. åbner H&M gradvist og kontrolleret i udvalgte forretninger. Desuden har vi modtaget melding om, at Kaufmann åbner deres strøgbutikker i hele landet samt AXEL forretningerne.

Vi venter stadig utålmodigt på, at restauranter, hoteller og stormagasiner får grønt lys til at åbne. På samme måde vil vi imødese, at de kulturelle institutioner også må komme igang igen.

 

Vi hos KCC ønsker selvfølgelig det bedste for vores medlemmer og er derfor parate til at hjælpe – så har du eller din forretning nogen initiativer du ønsker vores hjælp til, fx. at markedsføre på vores sociale medier, så henvend dig gerne.