I KBH – Commerce & Culture (KCC) arbejder vi for et levende byliv og attraktivt erhvervsklima.
Vi er derfor glade for, at Berlingske i dag har bragt et uddrag fra et møde med vores direktør Maja Tini Jensen og formand Claudia Mathiasen og Københavns overborgmester Sophie Hæstorp Andersen.
Til mødet påpegende vi eksempler på de udfordringer, som erhvervslivet desværre ofte møder i kontakten med Københavns Kommune.
Eksempelvis oplever erhvervsdrivende manglende svar på henvendelser og lange sagsbehandlingstider på bl.a. ansøgninger og byggesager med en sagsbehandlingstid på helt op til 18 måneder.
Desuden efterlyste vi en bedre og hurtigere kommunikation fra kommunen ift. erhvervslivet, en vision for turisme i København og tællinger af foot fall på strøggader for at kunne evaluere fx bylivsaktiviteter.
Vi er glade for, at overborgmesteren ville lytte, og vi ser frem til et konstruktivt samarbejdet om udviklingen af Danmarks hovedstad.
Læs hele artiklen her.