Sidebar

KCC byder velkommen til nyt medlem: Café Vivaldi Bremerholm og Nørreport

Q: Hvad er Café Vivaldi for et sted?

A: Café Vivaldi er et sted for alle, hvor man kan nyde god mad i hyggelige omgivelser. Vi starter med brunch, skifter til frokost og hen mod aften starter vores grillretter. Imellem de 3 hovedmåltider har vi hjemmelavede konditorkager og god kaffe. Og for dem der har lyst, kan man slutte af med en af vores cocktails.

Q: Hvordan medvirker Café Vivaldi til at gøre Indre By til et spændende og dynamisk område?

A: Vi medvirker ved at give en god og hyggelig caféoplevelse. Mange af de mennesker, der besøger Indre By, kommer for at opleve noget andet, end det de plejer. Derfor er det også vigtigt, at deres tur til Indre By består af en masse oplevelser, både når der shoppes, og når man er kulturel, og vi giver rammerne til at man kan hygge sig, slappe af og nyde oplevelserne.

Q: Hvad mener I, at I kan bidrage med i KCC, og hvad kan KCC gøre for jer?

A: Vi kan bidrage med at skabe liv i gaderne, da vores gæster også kan sidde ude og nyde det pulserende city liv, imens de slapper af på caféen. Derudover kan vi også bidrage med vores erfaringer fra cafébranchen igennem mange år. Det, KCC kan gøre for os, er at bidrage til at forstå både de kommunale udfordringer, man som erhvervsdrivende kan have i indre by, men også til at skabe bånd imellem os og de andre – et godt naboskab er aldrig af vejen.

Q: Hvordan kan Café Vivaldi være med til at fremme udviklingen og fremdriften for de erhvervsdrivende?

A: Vi kan bidrage med vores erfaringer fra café- og kædedrift, men også ved at holde os up to date med gæsternes ønsker og forventninger til en god caféoplevelse

 

CAFÉ VIVALDI BREMERHOLM

Bremerholm 1, 1069 København K

33138000

 

CAFÉ VIVALDI NØRREPORT

Frederiksborggade 4, 1360 København K

33935000

 

www.cafevivaldi.dk